Handelsbetingelser

Priser og Betaling

Alle angivne priser er opgivet i DKK og er inkl. 25% moms og ekskl. fragt.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer samt løbende prisændringer mv. som følge af valutaændringer, force majeure og andre store begivenheder, der kan give udslag i pris, levering mv.

Levering

Alle computere er forsvarligt pakket med InstaPak, som skal tages ud inden brug.

Leveringstid er 3-7 hverdage.

Du kan også vælge at afhente din computer personligt, dette skal dog efter bestilling aftales med personale.

Fragtpriser er ikke inkluderet i prisen.

AgentGaming er ikke erstatningspligtig, hvis der ved bestilling er angivet en forkert adresse, og dette medfører bortkomst af forsendelsen.

Det samme gælder reklamation/garanti sager, hvor kunden ikke har oplyst om adresseændring inden den sendes retur.

Forbehold

Al emballage sendt fra AgentGaming til kunder anses som værende en del af et produkt, og det bør derfor gemmes, da det ved reklamation eller fortrydelse skal bruges til at sende produktet forsvarligt tilbage.

Er nævnt emballage forsvundet eller efter teknikers vurdering ubrugelig, vil kunden ved fortrydelse eller andet, som resulterer i en refundering blive pålagt et gebyr.

Dokumentation og vejledninger

Enhver form for dokumentation samt vejledninger til produkter vil altid medfølge til et køb.

Reklamation

Hos AgentGaming har du 24 måneders reklamationsret.

Ved reklamation fornyes den reparerede/udskiftede dels reklamationsret.

Ved reparation af samme del 3 gange har kunden ret til at få pengene retur for varen.

Beløbet på refunderingen vil blive vurderet af en tekniker og bliver dømt ud fra produktets tilstand.

Det er et krav at reklamationen er rettidig. Software eller selvforskyldt fejl er ikke defineret som rettidig og skulle vi modtage en computer med sådan en fejl, vil kunden blive faktureret for fragtomkostningerne og 290,- eksklusiv moms pr. påbegyndt halve time hos tekniker.

Reklamationen kan blive afvist, hvis produktet viser tydelige tegn på mishandling / misvedligeholdelse.

Anses reklamationen for rettidig, vil du få refunderet dine fragtomkostninger.

En kunde skal ved modtagelse tjekke for fragtskader inden produktet åbnes, såfremt der er tydelig tegn på skade bedes man dokumentere det vha. billeder og melde det til AgentGaming indenfor 24 timer. Meldes det ikke i tide skal kunden selv betale for skaden.

Ved reklamation/garanti kan det forekomme, at al data slettes på den primære harddisk (Disken hvor OS er installeret). Det anbefales derfor, at du altid laver en backup inden afsendelse.

Bemærk, et produkt skal altid sendes tilbage i den modtagne emballage (som kunden modtog produktet)

Garanti

Hos AgentGaming har du som udgangspunkt altid minimum 2 års garanti på din færdigbyggede computer medmindre andet er aftalt.

Vores garanti gælder konstruktionsfejl, materialefejl og adgang til agentcare.

Garantien dækker IKKE software fejl som følge af: Geninstallering af Windows, sletning af software og fejl forårsaget af ondsindet software ( virus ).

AgentCare

Læs mere om hvad AgentCare er her.

Komponenter udskiftet i en færdigbygget computer, som ikke er leveret af os, vil fjerne adgangen til agentcare.

Reklamation, Garanti, AgentCare

Reklamation, garanti og agentcare frafalder ved følgende:

Selvforskyldt skade som vold, væskeskader, overclocking ( uanset om det sker gennem BIOS eller software) og, skader forårsaget af forkert brug.

Udskifter kunden en komponent og forårsager skade ved montering frafalder reklamationen, garantien og agentcare.

Vi anbefaler IKKE, at man udskifter noget i computeren medmindre man har prøvet det før. Ved udskiftning af komponenter købt hos andre forhandlere end Agentgaming, vil retten til agentcare frafalde.

Fortrydelsesret

Du har som kunde hos AgentGaming 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen af produktet.

Det er et krav, at du indenfor 14 dage informerer os om, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Du kan give os en meddelelse om dette på kontakt@agentgaming.dk. I din meddelelse skal du gøre det tydeligt, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde dit køb ved at nægte modtagelse. Det er et krav, at du henvender dig til os.

Tilbagebetaling for varen sker i overensstemmelse med forbrugerloven, indenfor 14 bankdage.

Ved modtagelse af det returnerede produkt, vil en tekniker undersøge og bedømme standen på produktet ( såfremt det er en computer vi har bygget, vil der være et teknikker beløb på 290,- eksklusiv moms pr. påbegyndt halve time. ), og såfremt det vurderes, at der er værdiforringelse vil værdien trækkes fra kundens kreditering.

Vi anbefaler at sende produktet tilbage præcis som det ankom for at være sikker på en 100% refundering.

Levering af digitalt indhold eller computersoftware, som ikke kan leveres fysisk, kan ikke krediteres.

Luk menu
×

Kurv